23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

10 års fravær: Idemøbler vender tilbage til nordjysk by

Idemøbler vender tilbage til Frederikshavn, når kæden 7. september åbner et nyt bolighus på 1800 kvadratmeter på adressen Knivholtvej 1.

Åbningen i Frederikshavn sker som et led i en udvidelsesplan for kæden, som med Frederikshavn kommer op på 38 butikker i Danmark.

Mens nye butikker skal åbne, skal de gamle opgraderes kraftigt, meddeler kædeselskabet.

- Vi skal naturligvis følge med tiden og tilbyde de nyeste koncepter og løsninger, og her betyder den rigtige beliggenhed og indretningsmuligheder i vores bolighuse meget, siger kædechef Martin Hallund i en pressemeddelelse.

Da Idemøbler 1. december 2007 åbnede en ny butik i Hjørring, lukkede kæden sin daværende butik i Frederikshavn for at samle kræfterne i Nordvendsyssel i Hjørring.

- Men vores strategi om at være de lokalt forankrede møbelhandlere i hele landet betyder, at vi naturligvis skal have et bolighus i Frederikshavn igen. Og nu har lejligheden budt sig for, at vi har kunnet få en attraktiv beliggenhed, siger Martin Hallund.

Han fortæller samtidig, at grundstammen i bemandingen i det nye bolighus vil blive medarbejdere, der kommer fra lokalområdet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.151